Gul trold

Jeg fyldte år og fik en gul trold med hjem fra Nørrebro. Han er så fin, så fin.

Den gamle historie: gul trold årgang 1977 møder stribet trold årgang 1961 og sød musik opstår.

Faktisk burde han være forblevet i selskab med to andre dejlige collager, men dertil rækker familie-formuen trods alt ikke. Så nu skilles deres veje, og den gule trold skal bo i provinsen sammen med den
rød-grønne låne-trold fra biblioteket. Det er ikke spor slemt at blive 49 ... igen.

Herman Stilling Museet blev en oplevelse helt som forventet: lidt, men godt - rigtig godt endda!
Der er åbent lørdage og søndage kl. 14-17 hen over sommeren, hvor Birgitte Stilling tager imod på venligste vis. Entreen er et nærmest symbolsk beløb, og den medbragte kaffe kan drikkes på den smukke Assistens Kirkegård, - så der er faktisk ikke noget at betænke sig på, hvis man, som jeg, er pjanket med Klistermandens skønne skilderier :-)

Elsa, du er smuk!

En ilter kvinde med kasserollehår og og brilleglas som hinke-sten. Sådan husker jeg 1970-80'ernes Elsa Gress, når hun på

tv fremturede om snart dette og snart hint. Kunst, kultur og køn var vist, hvad hun især disputerede om, den kloge kvinde, hvis temmelig ufikse fremtoning naturligvis fik al min ungdoms

nådesløses opmærksomhed. Elsa var grim, og Suzanne var smuk. Punktum! Jeg glemte helt at lytte.

Og det var torskedumt, for siden har jeg læst hendes fantastiske erindringsbøger plus lidt andet fra hendes forfatterskab... og wauw, med ét er Elsa blevet smuk bag de tykke brilleglas! En passioneret og begavet kvinde, hvis hele liv og gerning på en og samme tid danner forbillede og er aldeles uforståeligt for en leverpostejs-dansker som mig. 

For lissom katten på vejen, var Elsa helt sin egen.

Vibrerende levende - i live til det sidste.

Se portrættet af Elsa Gress på DR2 i serien om store danskere. Og læs hendes bøger, naturligvis.
Jeg elsker Mine mange hjem og Fuglefri og Fremmed. Læs også datteren Barbara Gress' lige så dejlige erindringsbøger, som nuancerer og kompletterer billedet af livet på godt og ondt i det Gress-Wright'ske menageri. Dæmoner og Engle og Huset og slottet, hedder de.

Hvis kærlighed er en illusion, så til helvede med virkeligheden. Citat Elsa Judith Elisa Gress (1919-1988).

Flere træer, tak!

Tænk, jeg er så heldig at have en nabo med det skønneste store bøgetræ kun en meters penge fra skel.
Jeg elsker det træ. Navnlig en dag som i dag, hvor det står lysende grønt og breder sin smukke krone ud
og op mod en himmelblå himmel. Den tykke stamme er et kapitel for sig. Og solens lys, der flimrer mellem blade og grene og gi'r mig et lille sus af lykke. Perfekt, det er, hvad det træ er!

At dømme efter majoriteten af danske matrikler står jeg nu ret alene med min kærlighed til træer i haver. Danskerne foretrækker haver så plane som landingsbaner. En forsythia eller en troldhassel kan til nøds tolereres. Men ikke for stor - for så kommer far med saven!

Heldigvis er min nabo ikke træ-morder. Og hermed er stafetten - med eventyrdigterens vise ord - givet videre til alle danske naboer: det gamle træ, o lad det stå - det må I ikke fælde! 

Ok, jeg indrømmer det! Pokkers med de blade om efteråret!

Men jeg tåler snildt en milliard blade i have og kælderhals - blot jeg får mit lysegrønne forårs-kick!