4.9.11

Bo Bedre 50 år

For os med retromaniske tilbøjeligheder er de ældste årgange af Bo Bedre nærmest faglitteratur. Opslagsværker, som er yderst nyttige i opsporingen af ophavsmænd og -kvinder til lamper, stole, bestik, glas og andet interiør, som i mellemtiden er blevet eftertragtede designklassikere. Der er naturligvis også masser af inspiration at hente i de gamle magasiners boligreportager - hvad enten det er fra de stilige 60'ere eller de spraglede 70'ere.


Første nummer udkom i 1961, og man fornemmer klart, at de tidlige årgange havde en langt mere snusfornuftig, ja nærmest efterkrigsagtig sparsommelig tilgang til boligstoffet end i dag, hvor artikler, reklamer og glittet papir afspejler vores trang til luksus og individualisme. Forbrugerstof - á la hvilken vaskemaskine eller kødhakker er bedst? - var ikke usædvanlige i 1961, ligesom der ofte var gode råd til husmoderen om børneopdragelse, husholdningsbudgetter og pletfjerning. Farmand blev opdateret med sidste skrig inden for spolebåndoptagere og blandingsbatterier, og han kunne orientere sig om prisen på en herreklipning i Århus kontra København. Reklamerne lokkede med stegemargarine, træpaneler til væggene og hele møblementer fra FDB, og selv børnene var der tænkt på i form af deres egne avissider.
Alt i alt et herligt lille stykke samfundshistorie om den hastigt voksende middelklasses far-mor-børn-tilværelse, hvor der ikke blev skejet ud, men hvor der tværtimod var ro, renlighed og regelmæssighed over hele linjen. Plus rigelige mængder cigaretter og vermouth, naturligvis!

Man trækker på smilebåndet over gamle dages uskyld og griner af eksperternes håbløse forudsigelser, fx den der dømte sofaen ude af fremtidens boliger! Læserne tips er også ganske underholdende. En trofast læser kunne fx afsløre, hvordan man deler et pund smør i to lige store stykker. Et mysterium, som må have holdt folk vågne hele nætter forinden. Den vakse læser scorede 35 gode danske kroner for sit tip. Jo, Bo Bedre holdt sig ikke for fint til at skrive om dagligens lavpraktiske gøremål. Og man skærer i øvrigt diagonalt, hvis nogen skulle være i tvivl :)

Jeg køber gerne de gamle årgange af Bo Bedre, og ind i mellem også de nyere, men aldrig de helt nye.
"Her leves livet!" lød det muntre postulat i en nylig boligreportage fra en hypermoderne, minimalistisk og naturligvis gigantisk villa, hvor de spritnye, farveløse møbler stod og råbte til hinanden, og hvor man måtte lede forgæves efter forstyrrende elementer som arvestykker, børnetegninger og hjemmesnedkerier. Og mennesker? Dem var der ingen af.


Tillykke med fødselsdagen!