10.2.12

Film skal ... lånes på biblioteket

I desperation over alt det lort - og endeløse genudsendelser af lort - der vises på tv, låner jeg fra tid til anden film på biblioteket. Dokumentar- og spillefilm, som jeg finder ved at lede sådan lidt på må og få på websitet - og reservere, hvad jeg på beskrivelsen tror kunne være noget.

Senest fandt jeg på at låne disse to fra Det Danske Filminstitut:

  Kim (Malthe-Bruun) af Morten Meldgaard.

Min fars sind af Vibe Mogensen.

Jeg kan slet ikke finde ord for hvor dejlige film, det er. Alvorlige og dybt sørgelige naturligvis - det er jo ubegribeligt hårde skæbner, de omhandler - men allermest smukke, opløftende og fulde af kærlighed
- til livet og mellem mennesker. Jeg blev så glad, så glad af at se de film.

Både Morten Meldgaard og Vibe Mogensen har lavet andre dokumentarfilm. Dem skal jeg naturligvis se. Meget snart. Faktisk har flere af dem været vist på tv ... :-)