15.7.12

Børn

"Mit hjerte elsker alle de umuligste børn,
 de som ingen holder af og ingen kan forstå.
 Lyvebørn og stjælebørn og løftebryderbørn,
 de børn som alle voksne folk er meget vrede på.

 Mit hjerte ynder ikke disse pyntehavebørn,
 der står i bed og intet ved om synd og bittert savn.
 De børn som voksne holder af og klipper pænt i form,
 og som med ren samvittighed tør nævne Gud ved navn.

 Den kender mest til kærlighed som aldrig mødte den.
 Om dyden ved den lastefulde mer end nogen tror.
 Mit hjerte hader pæne voksnes hækkeklippesaks.
 Det er på vilde buske verdens sjældne blomster gror."

Tove Ditlevsen, fra digtsamling Det runde værelse, 1973.
Emil Nolde, radering, Skarnsknægte, 1908. 

Fem dage på Vesterbro og et besøg på SMK.
Har elsket Tove og Emil, så længe jeg kan mindes.
Derfor.