4.11.12

Joan Jordan

Joan Jordan boede og virkede i Danmark i årene omkring 1950. Hun lavede - blandt sikkert meget andet - reklamer for så forskellige produkter som cigarer, damekonfektion, lim, hygiejnebind og madrasser. Til Danmark såvel som til andre lande. Hendes stil er topcharmerende, let genkendelig og ikke uden lune. Farverne er få og velvalgte, og motiverne tilsvarende stringente - lidt, men godt - og vældig 50'er-retro. Faktisk er den skønne kunstner lidt af et mysterium, som ikke sådan lader sig google frem, men jeg er da faldet over en vist nok temmelig enestående samling af hendes plakater hos ddposters.com. Og fra egne hylder kan jeg friste med fire HCA eventyrbilleder, der søger nye, kærlige hjem. Godt, det snart er jul :-)