5.12.10

Hele balladen

Som teenager var jeg noget nær fast inventar på vores lokale bibliotek. Ikke bare bøgerne trak. Jeg var en grådig låner af LP'er, og jeg kan med største lethed genkalde mig forventningens glæde, når jeg cyklede hjemad med en stak nye. Jeg bilder mig ind, mit sind var åbent, for jeg lyttede lige gerne til Iggy Pop, Alice Cooper, Kiss, Gilbert O'Sullivan, Papa Bue, Povl Dissing ... og altså, Trille.

Trille slog benene væk under mig.

Jeg var solgt til stanglakrids fra første strofe. Styrken og sårbarheden i teksterne. Musikken, som aldrig blev "typisk Trille", men altid original, uforudsigelig og leveret af nogle af landets dejligste musikere. Hendes LP'er kom senere til at fylde godt i min i øvrigt ikke særligt omfangsrige samling. Og jeg har spillet dem et utal af gange. De har været underlægningsmusik til kæresteglæder- og sorger, til fester, til veninde-tam-tam, til (sporadisk) rengøring - og sikkert til meget mere. Jeg har sunget med, og jeg har danset til dem. Jeg har trættet mine omgivelser med dem, - og til sidst næsten også mig selv. Siden er jeg blevet glad for andre danske singer-songwritere, så forskellige som Tina Dickow og Annika Aakjær, for at nævne et par stykker, men Trille vil altid være noget særligt. Hun tryllebinder mig.

Nye fans kan begynde her