På denne sidste dag i 2010 lover jeg på spejderære, at 2011 bliver året ... hvor jeg vil gense nogle af tysk films allerbedste frembringelser. Javist, et nytårsforsæt som kræver rygrad af en regnorms styrke!
Ok, der bliver nok ikke brug for overtalelse eller selvpineri. Og ej heller for dårlige undskyldninger de dage, hvor sofaen bare trækker mest. Tværtimod!
Først på min ønskeliste står Edgar Reichs fabelagtige tv-serie Heimat, en pendent til vores Matador.
Jeg har lige opdaget, at den kan erhverves som box-sæt, så jeg må i gang med at spare op til trilogien,
som med lethed kan holde mig fanget foran skærmen i 55 dyrebare timer af 2011. Den skal ses i bittesmå bidder, så glæden ved det smukke stykke filmkunst strækkes så længe som muligt. Jeg glæder mig!
Også Das Boot skal en tur i dvd-afspilleren i 2011. Den er anskaffet for efterhånden en del år siden, men som den eminent gode film, den er, kan den ses igen og igen. Og hvergang går den lige i hjertet.
Grufuld, gribende, fortvivlende, storslået, tænderklaprende, nervepirrende. Piing!!
En tredie tysk film, der afgjort tåler en genudsendelse er Die Blechtrommel. En fantastisk filmatisering af en fantatisk bog af Günther Grass. Også her er 2. verdenskrig omdrejningspunktet - en kulisse for historien om den sære dreng Oskar, der fødes med en voksens forstand, men forbliver på størrelse med et 3 års barn. En stor oplevelse både som bog og film.
Ja, og hvis disse mange timers tv-kiggeri mod forventning ikke er nok til hele 2011, er der heldigvis
en masse andre fremragende film og tv-serier at finde hos naboen i syd. Jeg kan godt anbefale at lade
de amerikanske få en pause i det nye år. Du kommer ikke til at fortryde.
Huset Buddenbrook efter Thomas Manns bog fra forrige århundredeskifte.
Ein mann will nach oben, tv-serien, som jeg slugte i 70'erne, og som jeg ikke har set siden.
Der Untergang, Das Leben der Anderen, Lola rent, Metropolis,...
Og ikke at forglemme, en hel perlerække af Rainer Werner Fassbinders film, hvoraf Berlin Alexanderplatz nok er den, de fleste kender.
Manden i huset vil nok mene, at i hvert fald Stalingrad mangler i min lille hitparade, men den føler jeg
en instinktiv ulyst til at se. For grum og desillusionerende. Og uden humor og et gran af håb dur det ikke.
Godt nytår!
Alles Gute zum Neuen Jahr!