Jeg elsker det træ. Navnlig en dag som i dag, hvor det står lysende grønt og breder sin smukke krone ud
og op mod en himmelblå himmel. Den tykke stamme er et kapitel for sig. Og solens lys, der flimrer mellem blade og grene og gi'r mig et lille sus af lykke. Perfekt, det er, hvad det træ er!
At dømme efter majoriteten af danske matrikler står jeg nu ret alene med min kærlighed til træer i haver. Danskerne foretrækker haver så plane som landingsbaner. En forsythia eller en troldhassel kan til nøds tolereres. Men ikke for stor - for så kommer far med saven!
Heldigvis er min nabo ikke træ-morder. Og hermed er stafetten - med eventyrdigterens vise ord - givet videre til alle danske naboer: det gamle træ, o lad det stå - det må I ikke fælde!
Ok, jeg indrømmer det! Pokkers med de blade om efteråret!
Men jeg tåler snildt en milliard blade i have og kælderhals - blot jeg får mit lysegrønne forårs-kick!
