1.1.12

Jo Hammerborg

Gennem tiden har jeg ejet endda nogle stykker af Jo Hammerborgs lamper, men nu lyser de alle op i andres stuer ... og det ærgrer mig ærligt talt, for de tilhører jo åbenlyst toppen af dansk lampeliga.      Ingen dikkedarer - kun rendyrket form og farve, præcis som jeg elsker det. I Fog & Mørup kvalitet.

For nylig var jeg heldig at finde en kobberfarvet Medio-pendel (1966) i fin stand. Ikke kærlighed ved første blik, men som dagene er gået, er begejstringen vokset, og nu vil jeg gerne tilbyde den permanent ophold. Men ak og ve, jeg nænner vist ikke at skille mig af med en af de gamle - og der er trods alt en øvre grænse for antal lamper per kvadratmeter (Pjotr's 3. lov) - så måske ender Jo's pendel alligevel på hylden hos jakmussen - som sine forgængere.

Æres den, der æres bør! Læs mere om den ukendte berømthed Jo(hannes) Hammerborg og se flere af hans fab lampedesigns fx på HarderNetLauritzblog og Vintage Danish Lights blog

Gruble, gruble! Varm kobber og kølig petrol - ikke noget dårligt mix! - måske skulle jeg alligevel...?!!