21.4.12

Morgenvandring

En Lærke sang, en Klokke klang. Kom Børn vi vil ej sove.
Nu staar vi op, hver Blomsterseng staar redt i grønne Skove.
Solskinnet fylder Rederne, Fisk svømmer rundt i Dammen.
Nu vaagner smaa mariehøns, der sov i Hanekammen.
Og Billerne gaar ud på Rov i deres store Grønkaalsskov.
 







Sikker Hansens smukke illustrationer og Harald H. Lunds elegante, rytmiske leg med sproget hensætter mig til dagdrømmeri om gamle dages enkle liv. Det er en sanselig oplevelse at bladre i den bog. Ord og billeder danner en symbiose af ro og væren til stede, som forplanter sig til læseren, og man mærker den stille morgenluft, duftene, lydene og stemningen af dagens begyndelse.

Det er naturligvis noget nostalgisk sludder, men glæden ved det lille stykke hverdagskunst er ægte nok.

Udgivet af Vilhelm Hansens Etablissement i 1934 - længe før vi blev nødt til at opfinde Simple Living.