Men jeg elsker også Anna Ancher som den kvinde, jeg tror, hun var. Højst usædvanlig for sin tid og sit miljø. Internationalt anerkendt kunstner og karrierekvinde i en tid, hvor kvinder ikke kunne optages på akademiet, ikke kunne gøre deres indflydelse gældende i politik - ja, kort sagt måtte nøjes med inferiøre positioner i så godt som alle samfundsforhold. Ydermere gennem hele livet bosat i en lille fiskerby, hvor også religion og tradition må have sat grænser for menneskers udfoldelser. Ikke mange kunne eller ville forlade den slagne vej, men på forunderlig vis fik Anna fra en ganske ung alder lov til at leve sit liv så ganske anderledes end fx hendes ældre søstres. Støttet og opmuntret af familien udfoldede hun sit talent som kunstner, ligeværdigt med sine mandlige kolleger, stilfærdigt, som hendes motiver, og med et talent så indlysende, at det aldrig fordrede bravalderslag om ligestilling. Det er da sejt.
 |
| Michael Ancher, Juledag 1900. |
Maleriet af Michael Ancher viser Anna yderst til højre sammen med sine søstre, sin mor og sin datter. Det er et BRAG af et billede, synes jeg, og det nærmest hypnotiserer mig. Som maleri kan det naturligvis stå alene - blandt de allerbedste på Skagens Museum - men det MAGISKE opstår, når man kender lidt til de fem portrætterede - og på hver deres måde særprægede - kvinder. Alvorlige, milde og fromme syner de. At deres hjem var samlingspunkt for datidens kunst- og kulturelite, der afgjort ikke sagde nej til en god fest (gerne af flere dages varighed), en højrøstet diskussion om kunst og politik eller et trekantsdrama, der gav genlyd ud over landets grænser, forekommer mildest talt temmelig usandsynligt. Men sådan var det - der var højt til loftet hos familien Brøndum .. og siden hos Anchers. Hvem der havde været en flue på væggen!
Jeg vender hele tiden tilbage til Anna & co. Ligeligt fascineret af kunsten, miljøet og personlighederne.
Et par hurtige anbefalinger fra bogreolen: Breve fra Anna Ancher udvalgt og redigeret af Lise Svanholm + Balladen om Marie (Krøyer) af Tonni Arnold. Og fra bib et par VHS-film (!): Skagens Museum, en museumsguide ved tidligere inspektør Knud Voss + Anna Ancher, en portrætfilm ved Marit Ramsing og Claus Olsen, indtalt af Janni Faurschou. Desværre har Skagens Museum ikke planer om at udgive filmene på dvd, så det er på lånt tid, jeg kan nyde de to små perler. Spillefilmen Hip, hip, hurra fra 1987 kan derimod snildt skaffes på dvd. Den fik i sin tid mange drøje anmelderhug, men jeg tøver nu ikke med at anbefale den - ikke mindst pga. Stellan Skarsgård og Lene Brøndum, der stråler fra start til slut.
Ferien går til hovedstaden i år. Man skal høre jazz, men mon ikke vejen også falder forbi Hirschsprung.
Der findes megen glæde i at se.
