Adskilligt om trolde!

Der hænger en rød og grøn trold på min væg, men han er ikke min. Han tilhører biblioteket.
Jeg låner ham - nu på 15. år (sig det ikke til nogen) - og i al den tid har jeg set mig om efter en mulighed for at købe min helt egen trold, men hidtil forgæves. Det er ikke prisen, der har holdt mig tilbage, for heldigvis er Hermans trolde ikke frygteligt dyre. Der er bare ingen, der vil sælge. Engang må jeg eje et trolde-tryk!
Men indtil da må jeg låne.

Den pragtfulde collage herover med titlen Stjerne og månemand er en studie i Herman Stillings farvesans.
En suveræn kolorist var han, og han udfoldede sit talent på talrige måder - tryk, tegning, collage, maleri, mosaik, skulptur og sikkert meget mere. Dertil kommer, at han var en yderst flittig, charmerende og spøjs forfatter, hvis intelligente (tag ikke fejl af det) og underspillede humor især kommer til udtryk i hans erindringsbøger. En stribe af dem står i reolen bag mig og bare venter på at blive genlæst. Det skal ikke vare længe!

Herman Stilling har fået sit eget museum beliggende på Assistens Kirkegård i København - tæt på hans barndomshjem på Nørrebro. Desværre har museet en kedelig vane med at holde lukket en god del af året,
så man kan ikke sådan lige følge en pludselig indskydelse og kaste sig på det første tog til hovedstaden.
Men til sommer!

Og her sidder han så, den rød-grønne, tykke trold på tryk.
Ikke køn, og ej heller høflig, som han sidder der med ryggen til. Men efter 15 år under samme tag har vi vænnet os til hinandens særheder. Så vi tager 15 år mere. Mindst.

Anbefales kan...
Adskilligt om trolde
En dreng ved navn Herman
En ung mand ved navn Stilling
Der står en ældre herre udenfor og siger....
Stillinger
Syv historier om held og uheld
Lorenz Petersen og hans mor
Legedyr og eventyr
Alle er naturligvis illustreret af forfatteren.

Link til Herman Stilling Museet.

Til slut vil jeg vise dig min spisestue. Men der mangler noget!

Ja, ind i mellem må trolden en tur på biblioteket, og så bliver der så frygteligt bart. Afsted på bib!!

Stemme - Stil - Sirene - Simone!

Nina Simone var en musikalsk furie, hvis hæse stemme og kraftfulde klaverspil går gennem marv og ben
- selv gennem YouTube. Det risler ned af rygraden, det suger i maven, og de små hår rejser sig. Så stærkt, smukt og meget bevægende - uden at være flæbende - er det at lytte til hende. Indspilningerne er adskillige årtier gamle og ofte drevet af en indædt vrede over de sortes forhold i USA, men jeg oplever dem som helt dugfriske og aldeles vedkommende i al deres urkraftige poesi. Stor kunst, der bare brager gennem tid, kultur og politisk sammenhæng.

En perfekt vokalist - som fx Ella Fitzgerald - kan man nøgternt set ikke sige, hun var, og navnlig på hendes ældre dage lød hun ind i mellem, som når man trækker en kat i halen. En meget smuk kat ganske vist, men stadig så det skurer i ørerne. Sjovt nok betyder det mindre, når det er Nina, men jeg foretrækker alligevel de lidt ældre indspilninger, hvor den rebelske stemme lystrer hende bedst.

Det med det smukke kan du se lige her, men musikken må du selv finde, fx som jeg gør det, på YouTube.

Start med Mood Indigo, Feeling Good eller Love me or leave me. De er fremragende, præcis ligesom I put a spell on you, I loves you Porgy, Ne me quitte pas, Four women, Missisippi Goddam, Don't let me be misunderstood...

Og ikke at forglemme: hendes allerstørste hit My baby just cares for me, som slog benene væk under mig for 25 år siden - og stadig gør det.

Jeg kan ikke få øje på nogen, der i 2011 har stil og stemme som Simone. En vulkan i kontrolleret udbrud! Kan du?

Ting i træ

En af de bedst begavede og mest succesfulde ud i kunsten at give liv til et stykke træ er Gunnar Flørning.
I dag er Gunnar Flørning en pensioneret herre, men i perioden 1955-1965 var han en yderst produktiv, autodidakt designer. Hans brugskunst og gaveartikler i træ, tovværk, bøffelhorn, læder og mange andre materialer gik som varmt brød - hovedsaligt solgt gennem firmaet Laurids Lønborg, og ikke bare her
i Danmark, men også i mange andre lande, fx USA. Nu hvor Mid-Century Era er over os, har Gunnar Flørnings designs fået en velfortjent renæssance, - og jeg selv er, meget mod sædvane, blevet lidt at en samler. I det hele taget er jeg let at lokke, når danske træfigurer fra netop denne periode er til salg. Desværre er der mere skidt end kanel derude - mange har plagieret de populære designs og ofte med et resultat, der ligger lysår fra den ægte vares charme.

På fotoet herover er kattene, den sorte mus, løven, pindsvinet og tulipanstagerne med sikkerhed af Gunnar Flørning. De øvrige mus er også danske, men om de to gutter herunder, der pulser løs ganske uden tanke på vor tids omsiggribende rygeforbud, er det, ved jeg ikke. Om dem kan jeg ingenting fortælle. Ud over, altså, at jeg har forelsket mig hovedkulds i dem begge, og at jeg glæder mig over, at de har fundet sammen her på matriklen på trods af deres åbenlyse forskelligheder!

Hvad de hedder? Ja, fyren med sixpencen kækt på sned, en smøg i flaben og hænderne dybt begravet i lommerne er naturligvis Poul, og den smukke herre med eskimoisk blod i årerne og piben til at hygge og varme kan da kun hedde Knud. Efternavnene er gode, gamle, danske -sen-navne.

Nu ved du, hvem der har besjælet mine figurer :-)

Hvis du også ved, hvem der har udtænkt de to bonkammerater, vil jeg blive virkelig glad for en hilsen.

Til slut vil jeg opfordre dig til at læse mere om Gunnar Flørning på hans egen hjemmeside Aniform.
Det er på alle måder fin læsning.

Og nåja! For fuldstændighedens skyld må jeg hellere få med, at jeg også er pjanket med Kay Bojesens,
Jacob Jensens, Hans Bøllings og Kristian Vedels verdenskendte træfigurer, hvoraf en del stadig produceres. Så der er nok at samle på!

Har jeg glemt nogen?
Emil, naturligvis!